Studiefaglig refleksion over egen faglig og pædagogisk udvikling
Vi (Marie og Sophie) har været i praktik på Munkekærskolen i Solrød Strand. Vi havde 4.d i 2 dansklektioner, 2 billedkunstlektioner og 4 håndarbejdslektioner om ugen og 5.b i 4 sløjdlektioner om ugen. I håndarbejde og sløjd var eleverne delt i hold. I 4.d var klassen delt i et drenge og et pige hold, og i 5.b var klassen delt i 2 lige store hold.
Vores praktikskema så således ud:
Klokken | Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
8.00-8.45 | 4.d Hån EL | 5.b Slø OP | |||
8.45-9.30 | 4.d Hån EL | 5.b Slø OP | |||
10.00-10.45 | 4.d Dan KF | 4.d Bil PE | |||
10.45-11.30 | 4.d Dan KF | 4.d Bil PE | |||
12.10-12.55 | 4.d Hån EL | 5.b Slø OP | |||
12.55-13.40 | 4.d Hån EL | 5.b Slø OP |
Lærerens opgave og ansvar
Vi har været i kontakt med klassens lærere og talt om hvad eleverne har arbejdet med forudgående, hvilket niveau de er på og hvad målet er på sigt.
Vi har kunnet planlægge vores forløb ud fra lærernes årsplaner, som ligger på skolens intranet.
Vi havde frie hænder til at planlægge hvilket temaer vi synes eleverne skulle arbejde med.
Elevforudsætninger
I sløjd havde vi en elev med særlige forudsætninger, men han var fulgt at en støttelærer, som tog sig af at tilpasse niveauet.
Men generelt må man tage højde for, at der i de kreative fag er stor forskel på eleverne – ”nogle er bare født med ti tommelfingre”, som vores sløjdlærer udtrykte det. Det gør altså også, at man helt naturligt må differentiere undervisningen og sætte mål (krav til produktionen) for den enkelte elev. Nogle elever har meget stærke meninger om de enkelte fag, specielt håndarbejde, som har et lidt negativt ry blandt drengene.
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
I undervisningen viser jeg interesse for elevernes sociale liv, taler med dem om deres hverdag uden for skolen. De kreative fag lægger i højere grad op til, at man kan tale med eleverne om hverdagsting, da undervisningssituationerne ofte er anderledes end i fx dansk, hvor eleverne skal koncentrere sig om det der foregår ved tavlen, i bogen eller kladehæftet. I de kreative fag skal eleverne også koncentrere sig om det de er i gang med, men kan godt ”hyggesnakke” imens.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Vi planlagde undervisningsforløb i alle de fag vi havde. (Se skema). Vi har valgt at uddybe planen for håndarbejde.
Undervisningsforløb:
Håndarbejde: Filtede bolde med nålefiltning og broderi
Billedkunst: Heerup projekt
Dansk: Eventyrspil
Dansk: Eventyrspil
Sløjd: Bogstøtter
Vi har valgt at uddybe planen for håndarbejde.
Undervisningsforløb i håndarbejde (4.d).
Filtning og broderi.
Filtning er oplagt at bruge i folkeskolen, og der er mange muligheder for at eleverne kan arbejde med egne personlige designs.
Nedenstående forløb retter sig mod folkeskolens mellemtrin i faget håndarbejde. I forløbet skal eleverne filte bolde, som til slut skal udsmykkes. Der er således sat den ramme, at der skal filtes bolde, men eleverne designer selv deres bolde og beslutter, hvad de skal bruges til – pynt, legetøj, figurer, smykke osv.
Forløbets indhold
For at inspirere eleverne er der i første modul indlagt et læreroplæg, hvor der gives idéer til udsmykning af filtede bolde. Hvis eleverne er meget erfarne med selv at designe og arbejde med idégenerering, kan den efterfølgende idégenereringsfase evt. fremskydes, så læreren ikke kommer med konkrete idéer til produktionen fra start. Det er vigtigt, at eleverne har en konkret forestilling om det færdige produkt, inden de påbegynder produktionen. Stil derfor krav til, at der skal være valgt farver og motiv inden, de filter bolden. Læreren viser trin for trin, hvordan filtningen skal forløbe. Der er ingen elever, der går videre til næste trin uden lærerens godkendelse. Det er en god idé, at sætte den ramme på, at bolden filtes i én farver.
Andet modul starter igen med et oplæg fra læreren. Denne gang skal eleverne opnå kendskab til uldens oprindelse, fremstilling, egenskaber og muligheder samt krav til behandling og vedligeholdelse. Jeg vælger denne induktive tilgang til undervisningen, hvor eleverne først skal lære om materialet efter, de har haft det i hænderne, da jeg tror det vil fremme forståelsen. Oplægget indeholder også en samtale med eleverne om deres filteproces; hvad skete der med ulden? Hvilke udfordringer var der? Hvad betyder det for næste gang, der skal filtes? Hvad er der af begrænsninger og muligheder i arbejdet med filt? Herefter gennemgår læreren teknikkerne nålefiltning og brodering. Læreren præsenterer ca. 3 broderiteknikker for eleverne, som de skal lave på en afprøvning. Eleverne får også mulighed for at lave nogle afprøvninger med nålefiltning, inden de starter på at dekorere deres bolde. Når eleverne går i gang med at nålefilte og brodere på boldene, skal de have den skitse foran sig, som de lavede den første gang. Der skal fokuseres på, at de så vidt muligt gennemfører den oprindelige idé.
Eleverne skal i tredje modul filte en bold mere. Denne gang skal bolden filtes med flere farver uld. Rent praktisk er det en god idé, at dele holdet op, så halvdelen starter med at filte en ny bold, også selvom de ikke er færdige med at dekorere den første bold. Efterfølgende bytter eleverne. Det er meningen, at alle elever bliver færdige med at dekorere den første bold i dette modul. Når eleverne skal filte anden bold, stilles der krav til progressionen, og eleverne skal denne gang være mere selvkørende, end første gang. Tal også med eleverne om, hvilke erfaringer de har gjort sig.
Sidste undervisningsgang skal de flerfarvede bolde dekoreres, dette vil primært ske ved brodering. Eleverne laver en udstilling med boldene, enten i håndarbejdslokalet eller andet sted på skolen. Det er vigtigt at gøre noget ud af præsentationen af de færdige produkter. Hvis eleverne ved, de skal udstille, gør de sig måske også mere umage i produktionsfasen. Som afslutning skal der igen snakkes om processen. Holdte de første idéer til udsmykning af boldene? Det kan også være svært at sætte et mål, når man skal lave noget, man ikke har prøvet før. Hvad kan lade sig gøre osv.?
Fagligt indhold i forløbet: Der fokuseres på teknikkerne: sæbefiltning, nålefiltning og brodering. Der undervises desuden om uld som materiale: ”fra får til færdigt produkt”.
Overordnet mål: Eleverne opøver gradvist færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb, hvori der indgår elementerne inspiration, idé, planlægning, udførelse og evaluering (uvm.dk).
Lærerrollen: Selve filtningen foregår som mesterlære, hvor læreren udførligt viser teknikkerne. Læreren skal ikke ”gøre elevens arbejde”, så når der bedes om hjælp, viser læreren det på en prøve, og så gør eleven det samme på deres egne bolde. Ved selve designet af bolden forholder læreren sig mere observerende og støttende. Det er vigtigt, at eleven selv bestemmer udformningen, men samtidig må læreren gå ind og få eleven til at yde sit bedste, og måske komme med ideer til videre bearbejdning, selv når eleven mener han/hun er færdig.
Undervisningsforløb for håndarbejde
Indhold | Aktivitet | Fælles mål | |
1. modul 04.01.2011 | Præsentation Idéudvikling Skitsetegning Filtning med sæbe | Læreroplæg: Hvad er målet med forløbet? Inspirationsoplæg med forslag til bolde. Øvelse: Idéudvikling. Brainstorm over: motiv og farvevalg. Lav en skitse af motiv. Produktion af bolde. Demonstration af arbejdstrin. | - formgive med personligt præg - formgive og fremstille tekstile produkter |
2. modul 11.01.2011 | Teori om uld Broderi og nålefiltning | Læreroplæg/samtale: Hvad er uld? – produktion, behandling, farver, reaktion med vand og sæbe. Tekniske afprøvninger: broderi og nålefiltning Produktion: Dekorer de filtede bolde | - sætte ord på designprocessen - udnytte kendskab til relevante materialers anvendelsesmuligheder - beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker - kende relevante fagudtryk |
3. modul 18,01.2011 | Færdiggøre bolde Påbegynde ny bold | Holdet deles i to: den ene halvdel arbejder videre med boldene fra sidste gang. Den anden halvdel filter en ny bold. Denne gang skal der filtes med flere farver. De to hold bytter efterfølgende. | |
4. modul 25.01.2011 | Færdiggøre bolde Udstilling Evaluering | Alle skal være færdige med deres to bolde. Boldene skal udstilles enten i håndarbejdslokalet eller andet sted på skolen. Samtale som evaluering. | -forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel |
Undervisningsforløb for billedkunst (4.d)
Formål: Forstå Henry Heerups symbolbrug i kunsten. Produkt: Male lærred, billedet skal minde om Heerups, men symbolerne og det endelige billede skal kunne fortælle om elevens liv.
Henry Heerup | Indhold | Aktivitet |
06.01.2011 | Præsentation af Henry Heerup. Symbolbrug i kunsten Opgave. | Finde Heerups kunst på computeren. Finde de mest brugte symboler og farver. |
13.01.2011 | Hvad er en skitse? Tegn skitse der indeholder symboler der viser dit liv. | Eleverne skal tegne en skitse, med de symboler de vil bruge til at fortælle om deres liv. |
20.01.2011 | Introduktion af lærred og maling. Påbegynde overføring til lærred. | Tegne deres motiv op på lærred og begynde at male. |
27.01.2011 | Afslutning og mundtlig evaluering. | Blive færdige med deres billede. Se på alle billederne. Evaluere. |
Undervisningsforløb for dansk (4.d)
Formål: Skrive eventyr ud fra 4 givne kategorier.
Eventyr | Indhold | Aktivitet |
04.01.2011 | Præsentation af eventyrgenren. Præsentation af eventyrspil. | Spille eventyrspil i grupper på 4. Overvejelser af eventyret ud fra de fire kategorier eleven har spillet sig til. |
11.01.2011 | Skriv eventyr. | Skrive eventyr på computeren. |
18.01.2011 | Skriv eventyr. | Skrive eventyr på computeren. Byt evt. eventyr med en anden, for at hjælpe og få hjælp til at rette eventyret. |
25.01.2011 | Skriv eventyr færdigt og evaluering af eventyrforløbet. | Blive færdig med eventyret og aflevere det til os. |
Undervisningsforløb for sløjd (5.b)
Formål: Designe og skabe en bogstøtte.
Bogstøtter | Indhold | Aktivitet |
06.01.2011 | Præsentation af forløb. Find motiv til bogstøtten. Påbegynd arbejde med bogstøtten. | Find inspiration og evt. motiv til bogstøtte på internettet. |
13.01.2011 | Arbejde med bogstøtten. | Tegn op og sav |
20.01.2011 | Arbejde med bogstøtten. | Sav og lim |
27.01.2011 | Arbejde med bogstøtten. Evaluering af forløbet. | Mal dine bogstøtter Evaluering Evt udstilling på biblioteket |
Evaluering af elevernes læring
Vi har i alle fag benyttet både summativ og formativ evaluering.
Summativ: Eleverne har i alle de fire fag (dansk, håndarbejde, sløjd og billedkunst) arbejdet frem mod et afsluttet produkt. Man kan sige, at dette produkt kan vurderes som en art slutevaluring. Har de opfyldt de krav, der blev sat? Hvordan er kvaliteten at det færdige produkt?
Formativ: Der er også blevet fokuseret på f.eks. elevernes håndtering af løvsaven – sker der en udvikling? Dette er en mere formativ evalueringsform, som vi også har benyttet. I alle fag har vi haft samtaler med eleverne mens de arbejdede, både om deres designproces og om håndtering af værktøjer. I håndarbejde lavede eleverne to bolde – det var også tænkt som en måde at se progression på.
Evaluering af håndarbejdsforløbet
Vi talte med eleverne om forløbet. Pigerne var primært positive, dog var der et par stykker, der ikke synes det havde været så spændende. Drengene udtrykte sig alle meget ens. De mente det havde været kedeligt. Vi tolkede det dog anderledes ud fra observationer fra timerne. En del af dem der synes det havde været kedeligt, havde siddet meget koncentreret og fordybet i deres produkt. Men desværre smitter dårlige kommentarer hurtigt af. Dem der startede den negative bølge, var også dem der havde haft svært ved at koncentrere sig i timerne og dem der gerne ville fremstå som ”seje” i alle timerne.
Fælles for hele klassen var at alle havde fået lavet nogle flotte produkter, som de var stolte af at få udstillet i en glasmontre på biblioteket,
Generelt var 4. klassen meget anderledes i håndarbejdstimerne. De var meget højrøstede og rendte meget rundt i lokalet. De havde også svært ved at lytte til fælles beskeder. Vi mener det skyldes den måde lærerne håndterer klassen på i de forskellige fag. Deres håndarbejdslærer var lidt ”forvirret” og alle vegne på en gang. Det virkede som om hun havde svært ved at holde en struktur i timerne og var generelt lidt opgivende overfor klassen. Det gør at eleverne måske har svært ved at finde ud af hvad der er acceptabelt. I dansk- og billedkunsttimerne virkede det som om de var klar over hvor lærerens grænse gik og de var generelt stille når der skulle gives fælles beskeder.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i forældremøde med ssp-medarbejder: Der var fokus på de unges brug af digitale medier, herunder særligt facebook. Ssp-medarbejderen havde om dagen været rundt i 4. klasserne og forhørt sig om deres brug af medier i hverdagen og talt med dem og forskellige forbehold, man bør tage. Om aftenen til forældremødet blev der også primært talt om facebook og fordele og ulemper ved det.
Som håndarbejds- og sløjdlærer har man ikke samme kontakt med elevernes forældre. Det er sjældent, at der er brug for at kontakte forældrene, og håndarbejdslæreren udtalte, at i tilfælde af, at der opstod et problem med en elev, ville hun altid gå til klasselæreren først.
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling.
Det har været interessant at undervise i de kreative og praktiske fag sløjd, håndarbejde og billedkunst. Det er helt andre rammer, der gør sig gældende her i forhold til de mere boglige fag. Det har været sværere at planlægge et forløb. Det er særligt svært, at vurdere hvor lang tid de forskellige ting tager.
Som lærer får man også en lidt anden rolle, end i andre fag. Jeg synes man har et mere afslappende forhold til eleverne.
Samtidig er de løse rammer også det, der er udfordrende. Undervisningen skal være styret på en anden måde. Man bliver opmærksom på andre ting. Man må finde en balance, for der skal være plads til uro – men på en konstruktiv måde.
Man skal også hele tiden være opmærksom. Man er i lokaler, hvor eleverne godt kan komme til skade.
