Analyse af Bæredygtighed
Når man taler om bæredygtigt design er der nogle spørgsmål man kan stille. Fx Hvad er bæredygtigt design? Hvornår opstod begrebet og behovet? Hvorfor bæredygtigt design? Hvilke parametre skal opfyldes før et produkt kan kaldes bæredygtigt? Hvilken form for bæredygtighed er der i genbrug af gammelt tøj? I det følgende vil jeg prøve at give svar på nogle af disse spørgsmål.
Begrebet bæredygtig udvikling blev i Brundtland rapporten fra 1987 defineret som ”En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.” (http://www.responsibledesign.dk/viden/baeredygtig-udvikling-og-csr/). Og på websiden http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/filosofi/ beskriver bæredygtige designløsninger som en vilje til forandring, ud fra en idé om et fælles bedste set i et globalt perspektiv.
Begrebet bæredygtighed er vokset frem siden 2. verdenskrig i takt med at det bliver mere og mere klart at jordens ressourcer ikke er uendelige.
I dag udgør bæredygtighed og også økologi en væsentlig del af den politiske dagsorden. Det er noget i hvert alle de vestlige lande tænker på, da man er bekymret for jordens ressourcer og økosystemer. Deri ligger også debatten om udledning af CO2 og brug af giftige kemikalier. I det lys kan man tænke over den måde tøj bliver produceret på, fra man starter med produktionen af stoffet, til syning og til det ligger hos forbrugeren. Trådene bliver måske fremstillet i et land, vævningen i et andet, farvning/tryk i et tredje, udskæring og syning i et fjerde, hvorpå det bliver sendt til de lande der sælger produktet. Der ligger rigtig meget transport, kemikalier og arbejdskraft i fx et ganske almindeligt jakkesæt, fra produktionens start til slut. Det tænker de færreste på når de køber jakkesættet til 1500kr i den nærmeste butik. Problemet er måske så at dem der rent faktisk tænker på disse ting ikke ville have råd til at få et danskproduceret skræddersyet jakkesæt i stof produceret i lande tæt på, da dette ville koste ca. 20.000kr. Eller dyre produkter fra designere med bæredygtige profiler, da de ofte tager en højere pris for varerne. Dog kan det være svært at argumentere imod højere priser på lokalt producerede produkter, da arbejdere i fx Indien får en brøkdel af den løn danske arbejdere får. Derudover har vi en del regler for arbejdstider og vilkår i Danmark i forhold til de lande der traditionelt set producerer tøj.
En anden form for bæredygtighed er når et produkt er lavet af materialer der kan genanvendes eller efter endt brug kan indgå i det naturlige kredsløb igen. Det er bl.a. denne form for bæredygtighed der vinder indpas i disse år. Fx har kemikeren, Dr. Michael Braungart og arkitekten, William McDonough, sammen skabt konceptet ”Vugge til vugge” der går ud på, ”at vi i stedet for at producere affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, kan designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer eller genbruges i de fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og levende organismer.” (http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/vugge-til-vugge/)
Men hvad kan man gøre for selv at agerer bæredygtigt? Man kan fx købe økologis, fair-trade eller ”Tænk globalt-handl lokalt”, som er et udtryk fra den første internationale FN-konference om det menneskelige miljø i 1972 (http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologiens_historie), men produkterne er ofte væsentligt dyrere end konventionelle produkter og afholder mange mennesker for at købe disse ting. Hvis man tænker på beklædning og ikke har råd til at købe økologisk, kan man overveje genbrug. Mange køber brugt tøj på nettet, både til dem selv og til deres børn. Der er også mange der aflevere deres gamle tøj til genbrug, hvilket også er en god ide, i stedet for bare at smide det ud. Vi lever i et forbruger samfund og en af de ting vi helt klart også kunne overveje, er om vi overhovedet har brug for det tøj, vi er ved at købe.
Jeg synes tanken om genbrug er rigtig god og indgår fint i en bæredygtig tankegang. Og hvorfor smide gammelt tøj ud, hvis man har lysten og evnerne til at forvandle det til ”nyt”, fx i form af børnetøj.
Udgangspunkt for mit produkt
Jeg har en masse gammelt tøj liggende, som ikke bliver brugt mere og som jeg godt kunne tænke mig at anvende til noget andet.
Problemformulering
Hvordan kan jeg ved hjælp af forskellige håndværksmæssige teknikker bedst muligt producere nyt tøj ved brug af genbrugstøj?
Dokumentation af designproces
Jeg havde fra vi fik opgaven om bæredygtighed en ide om at fremstille børnetøj af genbrugstøj/gammelt tøj, da jeg tidligere har været og stadig er interesseret i at fremstille børnetøj. Tanken om genbrug har også altid været noget der havde min interesse og det var derfor oplagt at vælge dette fokus til mit produkt.
Jeg gennemgik det aflagte tøj jeg havde liggende i mit stofskab og valgte forskellige stykker jeg tænkte kunne bruges. Der var bl.a. et par fløjlsbukser i lysebrun og en blomstret let skjorte/tunika i lyserød/grå. Med tøjet i tankerne gik jeg på opdagelse i mine bøger og fandt alle de bøger om børnetøj jeg har. Jeg kiggede alle bøgerne igennem og fandt flere søde modeller. Flere af dem var fra en gammel bog fra 70’erne. Mønstrene i bogen passede rigtig godt ind med de ideer jeg havde haft, bl.a. om et par smækbukser. Jeg valgte et mønster ud fra hvad jeg synes mit ”stof” passede bedst til, et par smækbukser.
Fløjlsbukserne var meget slidt på lårene, hvilket jeg tog højde for da jeg tegnede og klippede mønsterdelene. Jeg udnyttede bukserne, med de syninger der var, bedst muligt, ved at sprætte buksesømmen langs indersiden og for- og bagsømmen. Derved fik jeg 2 ens stykker, der var til at gå til med mønsteret. Fløjlsbuksernes sidesøm ville dermed komme til at fungere som smækbuksens sidesøm og der ville kun skulle klippes 2 dele til bukserne. Det slidte stykke på begge lår ville komme til at sidde på smækbuksens ryg.
For at dække den slidte ryg, ville jeg sætte applikationer på. Jeg overvejede forskellige motiver til applikationerne, men endte med hjerter, da nogle af de andre motiver jeg overvejede blev lidt for 70’er. Hjerterne ville også være nemme at få til at dække et stort område, da man sagtens kan sætte hjerterne ovenpå og ved siden af hinanden.
Jeg syede først sømmen i ryggen, hvorefter jeg klippede både store og små hjerter i den blomstrede tunika, forskellige blomstrede stofrester og patchworkstoffer, og prøvede derefter at sammensætte dem så de både dækkede det slidte fløjl og så godt ud.
På fløjlsbuksernes to baglommer klippede jeg også hjerter. Den ene lomme havde et hul og jeg ville gerne bruge lommerne til sidelommer på smækbukserne, så derfor var applikationer igen et godt valg. Jeg strøg så hjerterne på og syede derefter med siksak rundt i alle kanterne.
Derefter syede jeg sidelommerne på, efterfulgt af sømmen midt for, hvorpå indersømmen i benene stod for tur og til sidst oplægning. Jeg valgte at sætte elastik i benene. Elastikken er også genbrug, der er blevet reddet fra et stykke tøj der skulle smides væk.
Så var det tid til at klippe og sy belægning/halvt foer i bukserne. Til det var det oplagt at bruge den blomstrede tunika. Den passede meget fint i farverne og er med til at gøre bukserne feminine, hvilket hjerterne selvfølgelig også hjælper med til. Da foeret var syet i, syntes jeg at forsiden af smækbukserne var lidt kedelige i forhold til bagsiden med alle applikationerne. Men jeg ville ikke applikerer for meget, da det meget nemt kunne blive over-applikeret. Jeg prøvede mig lidt frem med nogle forskellige hjerter og endte med at stryge og sy 2 hjerter på.Så manglede der ”kun” knaphuller. Min symaskine er ikke særlig god til at sy knaphuller, så jeg Riede først i hånden, og syede rundt om med ligeud-sting, så siksakkede jeg knaphullerne, sprættede op og syede derefter knaphullerne i hånden med knaphulssting. Jeg valgte at siksakke for at få lidt fylde på knaphullerne, da sytråd er meget tyndt at sy knaphuller med. Jeg har, siden jeg lærte at sy knaphuller hos en skrædder, været meget glad for håndsyede knaphuller. Det eneste minus er, at de tager virkelig lang tid at sy, specielt når man syr dem med sytråd. Jeg valgte nogle knapper jeg havde liggende, men de er dog ikke genbrug.
Jeg er meget tilfreds med resultatet, det er blevet i stil med det jeg havde forestillet mig. Alt på bukserne er genbrug, på nær knapper og sytråd.
