Knaster og knuder
Af Grete og Sophie
Vores første semsteropgave har drejet sig om temaet ”Knaster og knuder”, inspireret af projektet ”Knaster og knuder” som Danmarks Håndarbejdslærerforening og Sløjdlærer foreningen har sat i gang efteråret 2010. Vi har selv fortolket temaet og udfra denne tolkning designet og lavet vores eget siddemøbel. Som udgangspunktfik vi udleveret en træstub (H50cmxD32cm) og mulighed for at anvende alle materialer og redskaber der findes i håndarbejdsrummet og sløjdlokalet.
Af Grete og Sophie
Vores første semsteropgave har drejet sig om temaet ”Knaster og knuder”, inspireret af projektet ”Knaster og knuder” som Danmarks Håndarbejdslærerforening og Sløjdlærer foreningen har sat i gang efteråret 2010. Vi har selv fortolket temaet og udfra denne tolkning designet og lavet vores eget siddemøbel. Som udgangspunktfik vi udleveret en træstub (H50cmxD32cm) og mulighed for at anvende alle materialer og redskaber der findes i håndarbejdsrummet og sløjdlokalet.Med en fri tolkning af temaet og tilgangen til forskellige materialer, så har opgaven resulteret i mange forskellige siddemøbler på holdet. Nedenfor vil vi komme nærmere ind på, hvordan vores designproces har været samt hvordan vores endelig produkts udseende mundede ud i.
Designproces
Fortolkning af tema
Vores fortolkning af temaet ”Knaster og knuder” er meget bogstaveligt og fokuset har først og fremmest været på materialer. ”Knaster” har vi tolket som træmateriale, noget der laves med redskaber fra sløjdssektionen, mens ”knuder” handler mere om håndarbejdsmaterialer som kan flettes og laves knuder af. Vores projekt indeholder derfor en sløjddel (knaster), i form af en træstub, og en håndarbejdsdel (knuder), ved brug af en hynde med et bånd lavet af knuder.
Temaet kunne også fortolkes anderledes, sådan at ”knaster” var problemerne og ”knuder” var hvordan man løser dem.
Ideudvikling- overvejelser omkring redskaber, teknikker, materialer m.m – og produktion
I starten af projektet sad holdet sammen i grupper og brainstormet på, hvad vi associerede med begreberne knaster og knuder. Forslagene blev sorteret og noteret på en plakat. Alle plakaterne kunne så bruges til inspiration til hele holdet.
I makkerpar fortsatte vi idemyldringen idegenereringen. Vi havde begge forbundet knuder med tov og videre til spejdere og maritimt. Vi bestemte os for at vores endelige produkt ikke skulle give et typisk spejder og maritimt signal, men hellere være lidt moderne og stilet.
I vores idèudvikling kom vi vidt omkring. Vi skitserede nogle ideer, hvor vi startede med en stol formet som et timeglas, som et symbol på tidspresset med opgaven. Dette er en enkel og stilren form, som vi ville give glatte overflader og male i sort lakfarve. Vi snakkede om tykkelsen, omkredsen og højden på vores design, og om hvad vi ville gøre hvis noget gik galt. 
For sjov snakkede vi om at vi kunne skære en skive af, sætte reb i og dermed få en gynge. Deraf kom tanken på en hængekøjestol. Vi tegnede en skitse, men gik væk fra ideen pga. at det ville blive for tidskrævende. Vi besluttede derfor at beholde timeglasformen og udforme stolen i et stykke. Toppen og bunden ville vi afrunde lidt, for at få en blødere kant og udhulde sådan at hynden ligger godt.
Vi lavede ingen model af stolen, men drøftede med Kurt hvor tyk stolen burde være i toppen, bunde og på midten for at kunne bære et voksent menneske.
Hvad hynden angik, ville vi konstruere en hvid og rund hynde i glat og fint stof, sådan at den matcher vores moderne lakerede stol.
Vi overvejede at hugge formen ud med økse, men pga. tid og usikker præcision ved brug at øksen gik vi fra denne ide. Kurt savede derfor trekanter af med motorsaven og fræsede derefter formen mere præcist.Vi fik også skåret nogle centimeter af i toppen og bunden for at gøre stolen mere passelig for både høje og lave personer. Den nye højde blev desværre lidt lavere end det ønskede pga. misforståelser inden der blev savet. Den nye højde på 42 cm blev alligevel fin, og stolen kan fortsat benyttes af voksne som den er beregnet.
Videre brugte vi et tappejern til at justere buerne i stolen, så det ønskede resultat blev opnået. Undervejs besluttede vi os imidlertidig for at gå væk fra den moderne og glatte stol, og hellere bevare det lidt roughe look efter tappejernet. Dermed måtte også hynden revurderes og vi blev enige om at lave den af både et offwhite broderistof og et beige grovt stof, med et beige bånd af knuder rundt om kanten. Dette design synes vi passede bedre til den roughe stol. Formen på hynden skulle passe til stubbens udhuldede top, som ikke er helt cirkulært, da dette er et ”naturprodukt”. Diameteren på hynden blev regnet frem til 25 cm, da vi ville have en kant af stubben omkring hynden på ca. 2 cm. For at kunne sidde blødt på stolen fyldte vi hynden med skumgummi og vat. Der blev her brugt skumgummi syet ind i hyndens fòr af vat.Produktion
Mesteparten av hynden blev syet på symaskin, men efter å ha fylt hynden med skumgummi og vat, sydde vi den siste delen av åpningen igjen for hånd.
Opsummering
Begge processer, både det at lave en hynde med knudebånd og en stol av en træstub, har givet os lidt tidspres, men efter en del hårdt arbejde fik vi lavet vores endelig produkt færdigt. Resultatet blev et timeglasformet siddemøbel med hynde i ”naturlig look”.
Til slut skal det alligevel nævnes, at vi er bekymret for at vores stol ikke vil holde så lenge ved anvendelse. Stubben er allerede sprækket en hel del, og det vil den fortsat gøre fremover, så det er ikke sikkert at stolen kan udstilles til foråret.
Udkast til undervisningsforløb
Ide og udførelse
Temaet til dette undervisningsforløb hedder ”Knaster og knuder”. Vi besluttede, ligesom med vores ”træstub-projekt”, at vi ville tage overskriften bogstaveligt. Sophie har været spejder i mange år, og det hun kom til at tænke på når hun hørte overskriften var rafter(knaster) og knob(knuder) også kaldet pionering. Ved hjælp af disse to materialer kan man lave stort set hvad man har lyst til, fx et pariserhjul (se billede), en bro, et tårn, en katapult m.m.
Deraf fik vi ideen med at lave et forløb hvor eleverne skal lære forskellige brugbare knob og besnøringer, som bruges når man bygger i rafter. Derefter skal de lære om rafter, hvad er det, hvorfor bygge i rafter, hvor kommer rafter fra…?
Eleverne får herefter udleveret fx blomsterpinde og skal konstruere en katapult i grupper. Når de har afprøvet katapulten, undersøger man om der er mulighed for at tage til et lokalt spejdercenter og få lov til at låne deres rafter. De skal derefter bygge deres katapulter i grupper og til sidst konkurrerer om hvilken der kan skyde længst. Eleverne skal derudover fremlægge deres designproces og deres færdige produkt.
Vi har fundet et billede af en katapult på nettet (se billede), men det er planen at eleverne skal prøve sig frem og selv være med til at konstruere hvordan deres katapult skal se ud. Dvs. eleverne skal selv være med til at designe deres katapult.
Materialer
Rafter
Sisal eller besnøringsreb
Sav (til at save rafterne i de rigtige længder)
Kniv til at skære rebene
Evt. taljer
Beholder til det der skal kastes med
Tværfaglighed
Forløbet vil være egnet til sløjd i 5., 6. eller 7. klasse. Det vil være meget relevant at gøre forløbet tværfagligt, med fx matematik, da dette kan bruges i et forløb om geometri. Man kan muligvis også samarbejde med håndarbejde, men som skolen ser ud nu, er det sjældent at eleverne har sløjd og håndarbejde på samme årgang. Så derfor fokusere vi mest på sløjd.
Formål
Et formål med dette forløb kan være at eleverne lærer, at man med simple teknikker, kan konstruere mange forskelligartede produkter/projekter selv. Eleverne kan i forhold til både matematik og sløjd få en god forståelse af geometriens rolle i forskellige konstruktioner. Eleverne får også en god ide om hvor meget de selv kan skabe med meget få midler og at de kan klare udfordringer, der på forhånd kan virke uoverkommelige.
Formålet for sløjd
Stk. 1
”Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse…”
Vi mener med dette forløb at kunne opfylde dette formål, da eleverne lærer at skabe et produkt (katapult) ud fra ide, planlægning og udførelse, da forløbet skal munde ud i et funktionelt produkt.
Stk. 2
”Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.”
Dette forløb lægger op til samarbejde og derigennem fællesskab, da katapulterne skal udtænkes og udføres i grupper. Det er vigtigt for produktet at alle i gruppen er med, da det er tæt på umuligt at lave pionering alene. Motiveringen til at hæve engagementet hos eleverne kommer via det produkt vi har valgt og den konkurrence, forløbet gerne skulle munde ud i.
Fagets CKF
Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:
Design og produkt | - forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering - fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer - formgive med personligt præg - sætte ord på designprocessen. |
Håndværksmæssige Arbejdsområder | - formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal - udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder - beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker |
Det samfundsmæssige og kulturelle indhold | - vælgematerialer ud fra overvejelser omressourceudnyttelse og bæredygtighed - præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund. |
