mandag den 11. oktober 2010

Bogstaver

Opgaven lød på at lave et bogstav, med de teknikker vi har brugt i de to første opgaver.

Det lyder umiddelbart nemt at lave et bogstav, men hvis selve designet kan volde vanskeligheder, hvis man ikke vil lave noget der er alt for nemt eller lige til. Jeg tegnede lidt forskellige bogstaver, men synes det kunne være sjovt at vælge mit forbogstav, så derfor endte det med bogstavet "s". Jeg ville oprindeligt have lavet bogstavet med metaltråd, men gik lidt væk fra det igen og besluttede istedet at lave det i stof.

Bogstavet måtte gerne være noget der kunne bruges til noget bagefter. Jeg tænkte på at lave en pude eller en slags sækkestol, men endte med et lille tøjdyr/en slange. Slangens form ligger tæt op af "s"ets form, så det var et nærliggende design.

Jeg tegnede "s"et/slangen i frihånd på et stykke papir og da jeg havde valgt stoffet, tegnede jeg ca. den samme form med kridt på stoffet.

Jeg valgte to forskellige stykker stof, et mønstret øverst og et sort nederst. Jeg klippede begge stykker samtidigt, ret mod ret, og syede derefter rundt i kanten. Jeg lod to steder være åbner, det ene til at vende igennem og det andet til slangens tunge. Jeg havde regnet med den ville være besværlig at få vendt, men det tog lidt længere til end forventet. Så kom jeg fyldet i (pladevat) og lukkede det store hul, med små sting.

Jeg lavede tungen i filt og ville også filte to øjne til slangen, så jeg lånte værktøj og lidt filt med hjem. Desværre lykkedes det ikke at filte øjnene. Jeg har ikke tidligere filtet og jeg synes ikke det var helt så nemt som jeg have regnet med. Jeg fik filtet et fint øje, men det lykkedes ikke at lave et der matchede, så jeg droppede det og brugte istedet hobbyfilt, som jeg syede på i hånden. Slangen var dermed færdig og klar til at lege med.


Jeg kunne ikke helt slippe min første ide med et bogstav i metal, så jeg sad en aften og legede med noget metaltråd og endte med at få et "T" ud af det.
Det var ikke den måde jeg havde tænkt det skulle laves, men undervejs kom jeg til at tænke på et metalkors jeg har set, som endte med at blive inspirationen til dette bogstav.